Helstegt fyldt hjortebov (4 pers.)
Serveres med ristet broccoli, råstegte kartofler og gulerødder samt
svampesauce.

Hjortebov

1 stk. hjortebov
1 bk. marksvampe
2 fed hvidløg
1 tsk. carry
1/2 tsk. salt
en anelse peber

De rensede og skyllede svampe hakkes fint. Salt, peber og carry
blandesog blandes i.

Kødet løsnes fra bovbenet og benet fjernes. Svampemassen fyldes i og
der lukkes med stegenåle/tandstikkere eller snøres op.

Råstegte kartofler og gulerødder

600 g. kartofler
300 g. broccoli
5 stk. mellemstore gulerødder
25 g. smør
en smule hvidvin/bouillon/vand

Kartofler og gulerødder rengøres, hvorefter gulerødderne deles i
3 stykker. Broccoli klargøres og lidt af stokken skæres fra.

Hjorteboven sættes i 250° varm ovn i 30 min. Tages ud og hviler
ca. 15 min.

Ovnen dæmpes til 180°, mens boven lægges i et ildfast fad med de 25 g.
smør. Når det er smeltet og bruset af, lægges kartofler og gulerødderne ved
boven, som steger videre i 25 min. (180°).

Grøntsagerne vendes et par gange under stegetiden. Tages ud af ovnen
og hviler ca. 10 min., hvorefter bouillonen og den rå broccoli kommes ved
og det hele steges for sidste gang i 30-40 min. indtil det er mørt.

Saften fra boven gemmes til saucen.

Svampesauce

1/2 fl. halvtør hvidvin
1/2 fl. piske/kaffefløde el. mælk
1 bk. marksvampe
2 stk. løg
1 spsk. carry
25 g. smør
salt og peber

Svampe hakkes groft. Løg hakkes fint.
Smør brunes i gryde, hvorefter løg og svampe brunes af sammen med carry.
Hvidvin hældes ved og koges ind til 1/3. Tages af ilden og drysses med
3-4 spsk mel. Når melet falder til bunds, sættes gryden tilbage på ilden og
koges op unde stadig omrøring.

Fløden tilsættes og smages til med salt og peber.

Saucen simrer nu videre ved svag varme til kød og grøntsager er møre.

Skyen fra kødet tilsættes lige efter at fløden er rørt i saucen.

Kødet skæres i skiver og anrettes oven på grønsagerne.
Saucen serveres til sammen med en skål frisk salat og lun flutes.